|
Hvad er mulighederne for at klage? Oplever du markedsføring af læskedrikke, som du mener ikke overholder markedsførings-reglerne for læskedrikke, kan du klage til Læskedrikreklamenævnet. Der er fri klageadgang til udvalget, og klager kan komme fra enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer.
Identifikationen af en mulig regelkrænkelse, er altså nok for at kunne klage. Det er ikke nødvendigt, at du selv har været direkte eksponeret for det pågældende markedsførings-tiltag.
En klage skal vedrøre ét eller flere konkrete markedsføringstiltag i Danmark eller i danske medier.
Når klagen er modtaget Du modtager en bekræftelse på, at Læskedrikreklamenævnet har modtaget din klage. Herefter belyses klagen, og Læskedriknævnet mødes for at træffe en afgørelse i sagen.
Behandling af klagen Sekretariatet er forpligtet til, uanset klagens indhold, at klagen forelægges Nævnet til bedømmelse. Den indklagede høres altid inden sagen behandles.
Klager over sekretariatets behandling kan indgives skriftligt til Nævnets formand. |